SVN OPLOG Nijmegenmarchen 2009

Det startede vel nærmest som en fortalelse ved en morgenappel under øvelse Arcade Fusion i Tyskland efteråret 2008. Størstedelen af de 28 mand fra de to OPLOG, der udgør Søværnets bidrag til Land Component Command i NRF 14, var samlet og talen gik på at komme i form. Det var her tanken blev til tale – Vi skal da gå Nijmegenmarchen næste sommer! Jeg syntes selv det var en fantastisk idé – begejstringen var dog til at overse. Men talen gik, for alle har jo hørt om marchen og det kunne måske alligevel være spændende!

Historie
Siden 1909 har ”De Koninklijke Nederlandse Bond voor Lichamelijke Opvoeding” (KNBLO) (Den kongelige hollandske liga for fysisk udvikling) arrangeret og gennemført ”Internationale vierdaagse afstandsmarsen” i og omkring byen Nijmegen i Holland, kaldet NIJMEGENMARCHEN. Fra alle egne af verden deltager hvert år i alt ca. 40.000. Marchen er for militært personel på 4x40 km inkl. minimum 10 kg oppakning og gennemføres i uniform og støvler. Et hold består af 10 mand + en holdfører. Derudover kan der indgå en cykelordonnans (skal have gennemført marchen tidligere). Alle der gennemfører modtager KNBLO Fortjenstkors, der må anlægges og bæres uden ansøgning. Marchen blev som nævnt gennemført første gang i 1909, så det var i år 100, men ikke gang nr. 100 (93) da verdenskrigene har sat en stopper for gennemførelsen.

Det lyder jo alt sammen nemt nok, men det største problem for mange var, at marchen fandt sted i perioden 21-24 JUL – midt i ferieperioden.

Opstart
Tanken blev til handling og efter en kort samtale med stabschefen besluttede vi at samle et hold under navnet SVN OPLOG med henblik på at skabe holdånd, bedre træningstilstand og synliggøre Søværnet/OPLOG ved en god og anderledes oplevelse. Tilmeldingerne kom langsomt ind, hvorfor det ud over NRF 14 også blev lagt ud til medarbejdere ved begge OPLOG generelt. Samtidig tilkendegav enkelte fra PETO og ESSN, at de da gerne ville med, om der var plads. På den baggrund fik vi i første omgang samlet 14 gængere samt mig selv som holdfører. Det betød at vi havde mulighed for en cykelordonnans. En sådan havde vi dog ikke på bunden af skibskisten, men marchleder MJ Benny Stensdal fra Dansk Nijmegen Kontingent var behjælpelig, hvilket han skulle vise sig at blive ved flere lejligheder. Han trak lidt i netværkets tråde og navnet på en ”nans” kom i en sen aftenmail. Tilmeldingen til marchen sker igennem kontingentet. For at sikre deltagernes gennem-førelse af marchen er det på baggrund af tidligere års erfaringer besluttet, at alle inden dagene i Holland skal have gennemført en kontrolmarch a 2x40 km på hinanden følgende dage og det i uniform og med rygsæk.

Kontrolmarcher
Med sejladser, øvelser mv. var det næsten umuligt at få samlet alle på én gang. Det lykkedes dog tilnærmelsesvis (på nær tre) den 28 APR i Frederikshavn, hvor vi havde fået PL Leif Visholm fra kontingentet til at gå med som kontrollant. Turen gik de 40 km ad cykelstier gennem Jerup, Ålbæk og over Hulsig Hede til Skagen, én overnatning og den 29. gik turen så retur. Førstedagen gik fint om end alle var trætte da vi kom frem og der skulle efterses fødder og enkelte havde led- og muskelsmerter. På Anden dagen måtte vi undervejs desværre sætte tre der måtte opgive at gennemføre. Beslutningen blev taget for ikke at gøre skaderne større end nødvendig og derved give mulighed for at prøve igen ved en af de senere kontrolmarcher.

Frafald
Foråret og kontrolmarcherne skulle dog vise sig sværere end enkelte nok havde forventet og det kunne tydeligt ses på listen over deltagere. Der havde været kontrolmarcher ved grænsen og ved Slagelse, men Hærvejsmarchen den 27-28 JUN var den uigenkaldelig sidste mulighed for gennemførsel. I dagene efter stod det klart, at vi havde problemer med at mønstre et komplet hold og derfor var i risiko for at miste vores cykelordonnans Arne Dall. Telefonen til Benny glødede og alle tænkelige løsninger blev drøftet. Når vi troede, at nu var holdet på plads - skete noget nyt. Få dage før Holland manglede vi én gænger og Arne’s deltagelse hang i en tynd tråd!

Via Benny fik jeg nummeret til en holdfører fra SSG. Heldigvis var de villige til, at vi slog vores to hold sammen, således vi blev i alt 20 gængere (heraf to piger), to cykelordonnanser og mig selv som holdfører da jeg var den eneste der tidligere havde deltaget i marchen, såvel som gænger som cykelordonnans. Fra det oprindelige hold var 3 OPLOG FRH, 2 OPLOG KOR, 2 PETO, 2 ESSN, og vores cykelordonnans fra HDSJ SDJ.

Endelig afgang mod Nijmegen
Søndag morgen 19 JUL kl. 0345 kunne vi langt om længe sætte os i bussen i Frederikshavn og begynde turen til Nijmegen. Efter enkelte stop for opsamling af folk mødtes vi med bussen fra Korsør på Hylkedal rasteplads og for første gang var vi samlet i det hold der sammen skulle deltage som SVN OPLOG 2009.

Vores to chauffører Johnni og Niels fik os hurtigt ned ad motorvejen, igennem Hamborg og videre over mod Holland. På nær en lille times stop på motorvejen grundet et trafikuheld ankom vi hen under aften til Heumensoord-lejren i Nijmegen. Vi kørte op ad den 950 meter lange Sukkenes Allé igennem Støvleporten og her blev vi mødt af vores to nanser Arne og Brian som førte os direkte til aftensskafningen og efterfølgende indkvartering.

Heumensoord-lejren
Den umiddelbare beskrivelse af Heumensoord-lejren er et øltelt med en lejr uden om, men går man en tur rundt er der alt og lidt mere til. Der er telte for de 5000 marchgængere fra de enkelte kontingenter, indkvartering for de 1000 servicefolk og kontingenternes administrationer, spisetelte, sanitet, fastfood og meget andet. Også er der selvfølgelig ølteltet, hvilket ikke blot er et ”opholdssted” for mange, men også har en central rolle i dagsmarcherne, da det det er her de første tre dage afsluttes, men mere herom senere. Indkvarteringen, hvor vi boede, var et stort telt opdelt i ca. 20 afsnit for 12 mand i hver. Der er opstillet seks køjesenge i hver, et bord og bænke og ellers åben over skillevæggen til naboerne.

Ud af 24 deltagende kontingenter var det danske årets næststørste og bestod af 428 gængere. Marchen er dog langt større end som så og ud af de i alt 48.000 gængere var der deltagere fra 68 lande. De civile kan afhængig af alder og temperament vælge mellem distancer på 4x 30, 40 eller 50 km. Med den 40 km militære rute lagt oveni giver det et netværk af ruter, hvor menneskemassen, som lange slanger, snor sig afsted.

Mandag 20. juli
Ikke mange fik sovet meget den første nat, men om morgenen kl. 0900 var alle opstillet på paradepladsen. Her fik deltagerne den generelle præsentation af kontingentet og den nye fane blev vist frem. Umiddelbart efter var der møder for holdfører og nans for de mere specifikke områder for marchens gennemførsel.

Vi havde besluttet, at såvel jeg, som SSG oprindelige holdfører, deltog ved møderne og efterfølgende, at vi samlede alle for at fortælle om, hvad der skulle ske og vende eventuelle forhold fra den forgange dag – således også denne mandag. De fleste har hørt og evt. læst meget om Nijmegen, men hvad skal man tro og hvad er relevant for marchens gennemførsel. I første omgang fortalte jeg samt de to nanser om den praktiske del. Bagefter havde vi besluttet at køre en tur med bussen rundt på ruten for at afmystificere historierne og bl.a. pille nogle højdemeter ud af ”de syv bjerge” på marchens tredjedag. Det blev en hyggelig tur rundt på dele af de enkelte ruter og et længere stop ved den Canadiske Kirkegård fra 2. Verdenskrig. Der er tradition for på tredjedagen at gå ind forbi, men da det ofte bliver lidt forjaget gjorde vi stoppet nu. Det skulle om torsdagen senere vise sig at have været en god disposition da regnen der væltede ned. Sluttelig gjorde vi holdt ved et supermarked så alle kunne få fyldt depoterne op med sodavand osv.

Eftermiddagen stod i klargøringens tegn. Rygsækken skulle kontrolvejes så man var sikker på, at den altid ville veje minimum 10 kg – ellers kunne det betyde diskvalificering for den enkelte. Så skulle uniform og støvler klargøres, vandflasker fyldes og sidst, men ikke mindst skulle de, som ønskede det have tapet deres fødder og evt. andre steder for at undgå vabler og gnavsår. Enkelte gjorde selv dette, men ellers var det en opgave der blev løst af vores to nanser.

Cykelordonnanserne
”Nanserne” Brian og Arne skulle ved flere lejligheder vise deres værd. Ikke blot har de begge flere gange gennemført marchen som gængere, men også som cykelordonnanser. Dertil har de begge også været nanser på MAKONI (March København – Nijmegen) og tjent deres sporer under den 630 km lange march der efterfølgende afsluttes med de 170 km i Nijmegen oveni.

Deres gode humør og festlige indslag lagt sammen med deres store faglige viden gjorde dem uundværlige under marchen og de bør tilskrives stor ære for at alle deltagere på holdet kom så godt igennem som tilfældet var.

Den manglende søvn, de mange nye indtryk og spændingen for marchens første dag gjorde at mange allerede gik på buffen kl. 1930.

Tirsdag 21. juli – marchens første dag
Afgang var planlagt til 0435, marchlængde på 43,540 km og en vejrudsigt der lovede hovedsagligt solskin - til aften/nat dog mulighed for storm og regn. Det er således, at de enkelte kontingenter har tildelt tidspunkter, hvor alle deltagere, det vil for os sige danske, norske og svenske, skal starte samtidigt og på denne første dag var afgangen som nævnt planlagt til 0435. Det betød at de fleste stod op kl. 0215, fik lidt vand i hovedet og gik over for at spise og smøre madpakke til dagen. Alle kom fint op, og ved at gå i spiseteltet så tidligt, slap alle for de lange spisekøer som Heumensoord ellers er kendt for.

Kl. 0415 var vi på plads og alle virkede spændte og i godt humør. Vi kom dog først af sted 0445, men efter at vi under fuld musik havde passeret tribunen, hilst på generaler m.fl. og efterfølgende den hollandske vagt gik vi under Støvleporten og ned ad Sukkenes Allé. På trods af det var første gang, at vi gik sammen fandt vi hurtigt ind i en god rytme. Det er altid svært, når holdet er så stort, for nogen vil gå hurtigt, andre langsomt, nogen vil have mange korte pauser, andre lange så derfor er holdmarch et stort kompromis med det formål, at alle gennemfører og samtidig har en god oplevelse undervejs.

Efter ca. fem kilometer drejede ruten ind sammen med de civile gængere. Fra at gå i de stille forstæder var der nu pludselig publikum og musik, hvilket alt sammen hjælper med at holde tankerne væk fra march og ømme fødder. Efter 12,9 km ankom vi i fin stil til rast 1, hvor vi blev vel modtaget af Arne og Brian. Her var udskænkning af den obligatoriske røde saft, frugt osv. Efter 10 minutter er det op at stå, ind på geled, rygsækken på og af sted ud i menneskemyldret igen mod rast 2 - 9,3 km forude.

Nijmegenmarchen er en kæmpe begivenhed, som betyder meget for byen og dens omegn. For at hylde gængerne, er der hver dag udvalgt en honnørby, der har gjort særlige forberedelser, for at give deltagerne en speciel oplevelse. Denne dag var honnørbyen Elst 20 km ude og borgmester, generaler m.fl. stod klar til at hylde holdene i et inferno af flag, højt musik, blomster og meget andet.

Umiddelbart efter ankom vi til rast 2. På opfordring af tidligere gængere blev der på denne rast uddelt varm nudelsuppe, boller fra Kohberg og frugt – hvilket viste sig at falde i god smag. Nanserne fik lidt ekstraarbejde da enkelte skulle have efterset deres fødder og de første vabler skulle punkteres. Op, rygsækken på, og af sted mod rast 3, 8,2 km længere ude. Vi var nu kommet op ad formiddagen og temperaturen steg. Samtidig var der en luftfugtighed på 80% så der blev svedt godt igennem. De første symptomer på lettere belastningsskader begyndte nu også at vise sig uden der var noget alvorligt deri. Ind på rast 3, ud igen og tilbage manglede 13,1 km inden dagens mål. Ligesom der er mange stræk på ruten, hvor der er mange mennesker er der også stræk, hvor der næsten ikke er et øje. For at holde humøret oppe og fjerne tankerne fra de ømme steder så hjælper en sang eller to. Heldig for holdet var Johan Fritzen leveringsdygtigt i flere forskellige, hvoraf mange dog ikke ville gøre sig godt i Giro 413. Men de tjente et formål og vi kom godt derudaf. Kl. 1345, efter 43,6 km og 9 timers march gik vi igennem Støvleporten, drejede til højre, forsøgte at holde takten hen over paradepladsen, drejede til højre endnu engang og marcherede ind i et festklædt øltelt med musik og larmende gængere der allerede var kommet i mål. Ikke mange steder bliver folk trådt af til fadøl, men Nijmegen er et af dem. Alle var i mål og vi fik en velfortjent og særdeles velsmagende ”fadbamse” alt imens holdene et efter et kom marcherende ind i teltet. Herefter var der tid til et bad, restitution og klargøring til marchens anden dag.

Det danske kontingent bestod af 10 fra Beredskabsstyrelsen, 205 fra Forsvaret og 213 fra Hjemmeværnet – 428 i alt. I dag var 2 udgået så dagens tal er 426. Alle 23 mand på SVN OPLOG er stadig med og ingen har nævneværdige skader.

Dermed ikke sagt, at de to nanser ikke havde noget at lave om aftenen. Der virker lidt surrealistisk når en mand ligger hen ad bordet med fødderne stikkende ud over kanten og for enden sidder en nans med pandelygte, skalpel i den ene hånd og forbinding i den anden. Ved siden af på bænken sidder de næste ”patienter” på række klar til det bliver deres tur. At dømme efter deres ansigts-udtryk er behandlingen da også mere nødvendig end fornøjelig.

Onsdag 22. juli – marchens anden dag
Regnen kom om natten som varslet, men ophørte netop som vi skulle op. Afgang var planlagt til 0500, marchlængde på 41,605 km og en vejrudsigt der lovede 21-22 grader og op til 4 mm regn. Vi kom af sted kl. 0515 på dagen, hvor ruten af mange gængere opfattes som den kedeligste. Rast 1 lå kun 7,7 km ude og honnørbyen Wijchen på 19,6 km.

Vi startede dagen rigtigt godt, men sluttede skidt. Efterhånden som kilometerne kom i benene faldt kadancen og vi holdt flere pauser undervejs end håbet. Men når humøret var længst nede, var der hjælp at hente ved de to nanser. Det kunne være en is, et stykke chokolade eller en nans der med viskestykket over den ene arm stod klar med en bakke til at servere gængerne med en ”Hugorm”. Hvordan det er lykkedes vides ikke, ej heller hvor mange forsøg det har taget, men det er lykkedes Arne at blande fem forskellige bittere til én der rent faktisk smager godt. Samtidig giver ”eventen” netop det afbræk der skal til, for at også de næste fem kilometer forsvinder bagved.

Tidligt på dagen fik vi lidt af den varslede regn, men ellers holdt det tørt dog med en luftfugtighed på 90 %. Undervejs falder samtaler på alt mellem himmel og jord. Naturligt nok tales der også om marchen, om valg af støvler osv. Alt imens man så stavrer af sted i sidste nye model bliver man overhalet af en lokal i gamle træsko. Så tager man fem kilometer mere i ydmyghed. Ved rast 3 manglede vi 11,7 km. Heldigvis gik den sidste del igennem byen, hvor der var fest og lidt at kikke på. Her mødte vi også Johnni og Niels der som to hooligans råbte og heppede os op ad bakken. De sidste få kilometer gik igennem forstæderne, op ad Sukkenes Allé og ind til den længe ventede fadøl! Retur 1425 efter 9:10 timer for de 41,6 km.

Alle var trætte, men ved godt mod. Dog tænkte mange på den næste dag, da det var første gang, at der skulle prøves kræfter med 40 km på en tredjedag. Det er dog ikke meget anderledes end første og anden dagen. I dag udgik 2 danskere mere – så i alt 4 ud af de 428 startende. SVN OPLOG stadig 23.

Torsdag 23. juli – marchens tredje dag
Afgang var i dag planlagt til 0530, marchlængde på 41,630 km og en vejrudsigt der lovede varmt og trykkende med muligheder for regn. Det skulle åbenbart tage 15 minutter at komme af sted om morgenen for først kl. 0545 fik vi lov at marchere ned ad Sukkenes Allé. Forude lå dagens rute med ”de syv bjerge” der betragtes som den smukkeste, men også den sværeste.

Desværre så vi ikke meget til det smukke, for efter 15 kilometer begyndte det at regne kraftigt og det skulle vare ved til få kilometer før mål. Samtidig med den naturlige træthed efter nu ca. 100 km march satte regnen en dæmper på humøret. Som zombier bevægede deltagerne sig af sted med regnhætten godt op over hovedet. Jeg tror ikke, der var mange der så honnørbyen Groesbeek, men vi holdt en god fart og manglede kun godt 11 km. I øsende regn passerede vi den Canadiske kirkegård, hvor trænregimentet en halv time senere skulle forstå kontingentets kransenedlæggelse.

Rast 3 på 33 km og kun 8,6 tilbage. Rast 3 ligger et stykker inde på en mark og som flere gange før fik vi et glimt af OKS Niels Kristian Brinth Nielsen der er tjenestegørende ved JDR. Brinth Nielsen har gennemført marchen i 2005, er siden blevet såret i Afghanistan og gennemførte nu som den første nogensinde de 160 km i kørestol. Overalt aftvang hans præstation den dybeste respekt og på trods af regn og ømhed havde vi ikke noget at klage over.

Vejret blev heldigvis bedre sidst på dagen, det klarede op og tøjet kunne tørre en smule. Omstændighederne taget i betragtning var det en rigtigt god dag og alle var glade da vi kl. 1510 efter 9:25 timer for de 41,6 km var i mål. Alle på SVN OPLOG stadig godt gående.

Desværre måtte yderlig tre danskere udgå i dag – så summen nu er 7 ud de 428 startende.

Fredag 24. juli – marchens fjerde og sidste dag
Vejrudsigt som torsdag dog sandsynligvis med mere regn. Gladiolus-dagen, opkaldt efter de smukke blomster, er på 39,5 km til medaljen samt 4,5 km ”frivillig” indmarch uden rygsæk. Med andre ord - kl. 0500 stod vi klar til de afsluttende 44 km.

Udmarchen startede ved, at de svenske og norske gængere gik først. Derefter blev ”Der er et yndigt land” afsunget og traditionen tro cyklede nanserne først ud på denne sidste dag. Herefter fulgte alle de danske gængere og stilheden var nærmest larmende ned af Sukkenes Allé.

Alle svenske, norske og danske soldater bar på dagen den gule sløjfe fra Hærens Regimenters Hjælpefond på deres højre skulder. I dagene inden var der tillige blevet indsamlet godt 20.000 kr. der gik ubeskåret til fonden.

Det var en flot morgen og vi gik rask til. Der var ingen med større vabler, enkelte med gnavsår og flere med muskel-smerter, men til alles ros skal siges, at der var ikke meget piveri. Rast 1 efter de 9,6 km og rast 2 efter de 17,4 lå bag da vi nærmede os byen Beers 25,3 km ude. Kirken i Beers havde vi dog kunne følge længe da ruten går en stor bue udenom. Ved kirken holdt vi et ekstra hvil og med det bynavn er traditionen naturlig nok, at vi fik en lille fadøl.

Honnørbyen Cuijk efter 29 km var festklædt og musikken infernalsk. Ved Cuijk passerer man kanalen over en gammel gyngende pontonbro til rast 3 og den efterfølgende gåsegang af smalle diger på vej retur mod Nijmegen. Vejret var stadig pragtfuldt og efterhånden som kilometerne ligger bag stiger også troen på, at man vil gennemføre og derved også humøret. Det sidste stykke er kendt for sine fem rundkørsler og i de tre fik vi da givet en ekstra omgang til stor morskab for publikum, men stor gene for de andre gængere.

Når man taler om overskud kan man ikke komme uden om den ældste danske deltager - J.S. Meyer fra Redningsberedskabet der deltog i en alder af 83 år for 20. gang og gennemførte uden problemer. Gaderne bliver mere og mere festklædt efterhånden som vi nærmede os byen. Overalt er der publikum, mange stående, men også mange der flere dage før har stillet stole og sofaer ud til ruten for at få de bedste pladser.

Ved rast 4 efter 39,5 km deles ruten og de militære går ind på Charlemagne. Her har det danske kontingent opstillet telte og her modtager deltagerne den velfortjente medalje. Lettelsen over at have gennemført var stor og sammen med medaljerne blev champagne og kransekage skyllet ned under latter og smil. Kontingentet have også opstillet en pølsevogn og der var en enkelt med brød inden vi fik afleveret vores rygsæk og gjorde klar til indmarchen.

Deltagerne behøver som nævnt ikke, at gå de sidste 4,4 km, men kun én valgte ikke at gøre dette. Netop som vi gjorde klar begyndte det at regne kraftigt og vi fik en halv times ufrivilligt ophold i teltet inden vi kom af sted.

Det var en fantastisk tur ind gennem den festklædte Nijmegen. Man regner med, at der var over en halv million tilskuere det sidste stykke, og glemt var ømme fødder og træthed.

Da vi drejer væk fra hovedruten bliver det stille, mens vi går til den ventende bus. Tilbage i lejren var der tid til et bad, oprydning og afsked med andre deltagere da vi kørte ned i byen for at få lidt at spise. Kl. 2230 var vi alle samlede igen og turen hjemad mod Danmark kunne begynde.

På denne sidste dag udgik én dansker således der i alt udgik 8 af de 428 startende. Sanitetselementet havde repareret fødder for vabler, hæle, brandsår mv. men i alt var der tale om 162 mindre skader. Vi kom alle 21 + de to nanser igennem, nogle erfaringer og gode oplevelser rigere.

Afslutning
I bussen hjemover gik snakken allerede på at ”det skal jeg prøve igen” og at det bare havde været fantastisk, en god oplevelse og en udfordring.

Nijmegenmarchen er ikke en dans på roser og den kræver, at træningen bliver gennemført da marchen er såvel fysisk som psykisk krævende. Jeg har selv tidligere gået marchen i hold, deltaget som cykelordonnans og nu i år som holdfører. Næste mulighed er at prøve som enkeltgænger, men det er ikke sikkert det bliver i 2010, men det er sikkert, at det skal prøves. En mulighed er også MAKONI i 2012. Der er min opfattelse, at der sidder mange rundt omkring der gerne vil prøve kræfter med marchen, blot at de mangler et sted at kontakte og nogen til at samle et hold. Skulle I efter at have læst ovenstående, have fået lyst til at vide mere om Nijmegen må I ikke tøve med at kontakte mig. Hvem ved – måske kan OPLOG FRH næste år samle deres helt eget hold?

Hvis I sidder med førelsen af, at det er vist for hårdt, vil jeg sige at det kun er et spørgsmål om træning. Derfor vil det også være en fordel jo tidligere et hold kunne samles.

Husk Marchens motto: ”Willen is kunnen” – det er lysten til at ville, der giver evnen til at kunne.

Afslutningsvis vil jeg sige ”godt gået” til de der var med og stort skulderklap til de der af forskellige årsager ikke kom med – håber vi får mulighed for at ses i Holland en anden gang.

Af kaptajnløjtnant Tommy Pedersen Fg. CH BFA ved OPLOG FRH.

2008 © Nijmegen.dk i samarbejde med disparweb.dk