Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

18.-21. juli 2017

Tilbage til alle nyheder

Historien om "familien" High Five

20-07-2016 - Allan Øer Gøttrup

Kender du det, når du, ude på marchruten, mødes med hujende og opmuntrende hollandske tilskuer -
Nogle beder om "stickersz" og andre stikker raskt håndfladen i vejret og kalder "High Five" i håbet om at få et klap retur, som tegn på en anerkendende gestus.

Denne tidligere marchoplevelse gjorde så stort et indtryk på gængere fra Kongens Lyngby, at de i 2011, i forbindelse med opstarten af et nyt marchteam, fandt det oplagt, at teamet jo ikke kunne hedde andet end "High Five".

Marchteam High Five kan næsten kaldes et familie team, med historiske rødder i Nijmegen, idet 4. generation er med i år, på 100. gangs jubilæet.
"High Five" består af personel fra reserven og Hjemmeværnet i området omkring Kongens Lyngby.

På holdet i år er der 2 x 2 brødrepar, 2 x far og søn og 2 x kærestepar/ægtepar, hvoraf det ene endda har fundet sammen under march og marchtræning.
3x Anders, hvoraf to af dem er sønner.

Henriette Topp Engelsted Jonasen har taget sin mand Peter med. Næste generation er også med, idet Peter's søn Anders B. Engelsted de Fries, på 27år, GF og SG i HVK Kongens Lyngby, er med for 6'te gang.
Henriettes mor og mormor har begge flittigt deltaget i tidligere Nijmegenmarcher.
Mormoren var kaptajn i KFK (Kvindelig Flyvemelder Korps) og hed Lili M. Jerichau. Hun var med i Nijmegen som holdfører første gang i 1965. Herom kan læses på siderne 26 - 27 i Dansk Nijmegen Kontingents 50'års jubilæumsskrift fra 2014.

Anders startede i 2012, men måtte udgå pga. en skade i foden. Nu vil han gennemføre for 5'te gang, for så får han en ny blåemaljeret medalje. Anders er fortrøstningsfuld og tror på, at både han og hele holdet kommer i mål på fredag.
Kendetegnet for holdet er sammenhold og hjælpsomhed. Vi er hver især "High Five" - "en for alle og alle for en". Hos High Five er det ikke en prioritet at komme først i mål, men istedet for prioriterer man at nyde hinandens selskab og oplevelser langs ruten og komme samlet i mål.

Fællesskabet og korpsånden i High Five er gennem de seneste 3-4 år blevet styrket, og teamet er som en velsmurt kæde, hvor fællesskabet styrker kædens enkelte led.

Team High Five har også et par ritualer:
Forud for hver marchdags startopstilling gennemfører teamet Dronningens skål.

På marchruten ved ankomst ved hver rundkørsel, giver fanebæren "en omgang". Han løber simpelthen en ekstra omgang i rundkørselen, og slutter op.

Holdfører på marchteam High Five er René Kokspang.

Del siden:

Kontakt: presse@nijmegen.dk