Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

17.-20. juli 2018

Tilbage til galleri

Tirsdag d. 18. juli 2006

18/07-2006
Dagen startede tidligt for enkeltgængerne kl. 0430, mens holdene først startede kl. 0615.
Vejret var helt vindstille, meget solrigt og varmt allerede fra morgenstunden, og i løbet af eftermiddagen blev det endnu varmere.

Vi havde fået melding om at det ville blive ekstremt varmt, så der kom rigeligt gang i feltflaskerne. 
En liter i timen eller endnu mere var ikke unormalt. Der blev søgt skygge hvor det var muligt. Vi har efterfølgende fået meldinger om at der på et tidspunkt var blevet målt 38 grader i skyggen, og folk satte sig rundt omkring i skyggen.

Fra sidst på formiddagen begyndte ambulancerne at køre på ruten. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at ambulancerne kan køre på ruten med 40 km/t sammen med de over 40.000 marcherende. Men folk har simpelthen en kæmpe respekt og nærmest kaster sig ud til siden så de kan komme forbi.

Ud på eftermiddagen kørte vi meldinger om at vi den næste dag skulle gå uden oppakning, og det var selvfølgelig en god melding at få.

Tidsfristen for hvornår vi skulle være tilbage i lejren blev også skubbet indtil flere gange, og der var mange militære gængere der kom "hjem" senere end den normale grænse kl. 17.00.På dagens march måtte 3 fra Hjemmeværnet desværre udgå, med almindelige marchskader.

Efter at have gennemført den første dag gik snakken på hvordan det skulle gå de næste dage: Uden oppakning, skulle distancerne måske afkortes, og kunne man i det hele taget drikke så meget at man fik genopbygget sine vædskedepoter inden næste dag.
En af hollænderne fortalte at han på sin radio havde hørt "breaking news" om at marchen var aflyst. Så kom der da først gang i snakken. Flere folk var taget til byen for at hygge sig og mange var gået i ølteltet til den fest og stemning der var der. Som sædvanlig var der fælles afsyngning af marchens slagsang: "You never walk alone". Ved 22 tiden kom MP-erne og lukkede ølteltet. Over højttalerne blev alle bedt om at gå til deres kvarter og afvente nyheder fra de lokale stabe. Så kunne man godt begynde at regne på hvad der skulle ske.
Fra den danske delegation blev der omgående indkaldt til holdførermøde. 

Delegationschefen fortalte at marchen var blevet aflyst og der blev udstedt udgangsforbud. Der var 2 måske 3 døde og omkring 400 indlagt på byens sygehuse. Sygehusberedskabet kunne simpelthen ikke klare mere, og derfor denne beslutning. Udgangsforbudet fordi man var i tvivl om en af de omkomne var en soldat. 

Delegationschefen sagde også at nu skulle vi forholde os i ro og give stabene tid til at lave deres arbejde med hvordan det nu skulle gå.

Dejligt at se hvordan vores soldater i den situationforholdt sig eksemplariske.

Del siden:

Kontakt: presse@nijmegen.dk