Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

15.-18. juli 2025

Påklædning

Under træning og i Nijmegen skal vi "vise flaget" og skabe et godt image ved at vise hjælpsomhed, reglementeret påklædning (Jf. værnenes uniformsbestemmelse) og korrekt adfærd, uanset om vi træner alene eller vi marcherer i hold.

  • Anvend såvidt muligt den valgte marchuniform, også under træningen.
  • Brug altid en bomuldsundertrøje for svedtransport. Kvinder; overvej en god sports BH.
  • Beslut tidligt hvilken type oppakning der skal anvendes og brug den under træningen, vægten øges gradvist op til de 10 kg. Kun udleveret udrustning må anvendes.
  • Hold skal være ensartet påklædt.

Sokker
Sokker uden søm ude ved tæerne, kombineret med de udleverede uldne sokker. Du bør have et sæt rene sokker til minimum hver marchdag.

Støvler
Støvler som er optaget og godkendt i værnenes uniformsbestemmelse. Det har hjulpet mange at anvende indlæg i støvlerne. Lad være med at få nye støvler umiddelbart før Nijmegen marchen.

Del siden: