15-02-2025 00:00:00 - Thomas Thisted, March Koordinatorer
Nu nærmer tiden sig hastigt den 24. februar, som – hvis du ikke allerede har indsendt listen – er sidste frist for holdførere til at indsende den foreløbige deltagerliste for oprettelse af hold til Nijmegen 2025.
Holdet skal bestå af mindst 14 gængere, én holdfører og meget gerne en cykelordonnans.
Deltagerlisten skal indeholde navne og MA-numre samt angivelse af, hvem der er holdfører og cykelordonnans.
Når listen er modtaget, vil holdet blive oprettet.
Holdlisten sendes til nijmegen@hjv.dk.
Vi får ofte spørgsmål om en cykelordonnans nummer to. Dette kræver, at holdet har mindst 20 gængere plus en holdfører. Hvis der sker frafald, og holdet kommer under 20 gængere, mister man retten til den anden ordonnans.
Derfor er det vigtigt, at alle på holdet har sikret sig fri/ferie i uge 29 for at kunne deltage.
Hvis du som holdfører har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
March Koordinatorerne
Johnny, Søren og Thomas