10-07-2015 00:00:00 - Rune Kronenberg
Om ganske kort tid mødes tæt på 500 danske uniformerede gængere i Heumensoord for at tage hul på årets Nijmegenmarch; og staben er nu gået ind i den sidste forberedelsesfase.
Man kan tydeligt mærke, at de mange ildsjæle i Dansk Nijmegen Kontingentsstab og blandt de danske gængere glæder sig til årets Nijmegen march. For efterhånden som afrejsen nærmer sig, bliver smilene større og samtalen drejer sig mere og mere om den hollandske asfalt og de mange traditioner der venter.
For stabens vedkommende så skrider forberedelserne planmæssigt frem, og man ser frem til en god uge i Heumensoord og ude på rastepladserne; hvor man vil gøre sit ypperste, for at gøre de fire dages march så behagelig som muligt for de danske gængere.
Husk I kan finde link til årets rute, kontingentets ledelse, mange praktiske informationer såsom f.eks. en praktisk huskeliste, alt sammen findes under menupunktet ”Velkommen til Nijmegen”.
Hvis pårørende pludselig skulle få behov for at kontakte jer under Nijmegen marchen, så kan de altid benytte nødtelefonen +45 41 90 59 02.