For lidt over to et halvt år siden stødte Finn Nielsen på et opslag fra veteraner, der tilbød deltagelse i Nijmegen-marchen – en oplevelse, man "simpelthen ikke kunne sige nej til". Men for Finn blev starten på eventyret en skuffelse. Han fik afslag.

Skuffelsen satte dog ikke en stopper for drømmen. I stedet besluttede han sig for at melde sig ind i Hjemmeværnet, hvor han tidligere havde været medlem. På den måde håbede han at kunne kvalificere sig til marchen i 2023. Tiden løb dog fra ham, og det lykkedes ikke at blive klar til at deltage i tide.

En ny chance i 2024

Da veteranerne igen åbnede op for ansøgninger til marchen i 2024, ansøgte han med fornyet håb. Men igen blev han mødt af et afslag. Frustrationen var til at tage og føle på, men denne gang lod han sig ikke slå ud. I stedet tilmeldte han sig som enkeltgænger og blev kort efter kontaktet af DNK, der informerede ham om, at det ikke var muligt at deltage som enkeltgænger, da man skal have været på et hold mindst fem gange. Heldigvis blev han tilbudt en plads på March Team Ravens, og det skulle vise sig at være en heldig vending.

"Jeg kom på et godt hold, selvom jeg ikke kendte nogen i forvejen," fortæller han.

Derefter fulgte en intensiv træningsperiode med kilometer efter kilometer til fods. Fra at være i dårlig form ved træningens begyndelse til at kunne tilbagelægge op mod 600 kilometer på et halvt år, kæmpede han sig igennem med en klar målsætning i tankerne: at gennemføre Nijmegen-marchen.

En uge i Holland

Lørdag den 13. juli ankom Finn sammen med sit hold til Holland. De slog sig ned i lejren, hvor soldater fra hele verden samles for at deltage i den fire dage lange march. Før marchen begyndte, fik de dog mulighed for at opleve den feststemte by Nijmegen, hvor en hel uges byfest satte rammen om deres første dag.

"Det var en stor oplevelse at gå rundt i byen. Der var fest overalt," fortæller Finn.

Den første dag af marchen var præget af spænding, men også af en lettelse over, at de mange træningstimer havde båret frugt. Med 43 kilometer og over 55.000 skridt bag sig var han godt tilfreds med sin præstation. Undervejs blev de mødt af festende tilskuere i de små byer, hvilket gjorde det lettere at ignorere trætheden.

"Folk synger, spiller musik og danser. Man glemmer lidt, at man er træt."

Men ikke alle slap helskindet gennem dagen. En holdkammerat faldt om efter 25 kilometer og måtte desværre udgå fra marchen. Denne hændelse mindede Finn om vigtigheden af forberedelse, rigeligt med væske og det rette tempo.

Hårde dage – og sejrens sødme

De følgende dage bød på udfordringer. Onsdagens 37 kilometer gik fint, selvom trætheden begyndte at melde sig, især efter pauserne. Torsdagen, med sine 41 kilometer, var for veteranen den hårdeste dag. Varmen og bakkerne satte ham på en hård prøve, men et råd fra holdføreren om at smide jakken hjalp med at holde ham kørende. En kort pause ved den canadiske kirkegård langs ruten gav også et vigtigt, historisk perspektiv på deres anstrengelser.

Fredag, marchens sidste dag, blev en varm og festlig afslutning. Med 42 kilometer og en ekstra 7 kilometers indmarch gennem Nijmegen by var det en triumferende afslutning på ugens store udfordring. Publikum hyldede deltagerne, og den danske veteran kunne med stolthed skifte til sin skjorteuniform og modtage sin medalje.

"Indmarchen var en fantastisk tur. 7 kilometer med feststemning og glade mennesker overalt."

En personlig sejr

For Finn markerede Nijmegen-marchen ikke kun en fysisk udfordring, men også en personlig sejr. Efter en alvorlig højresvingsulykke i 2012, hvor han blev påkørt på cykel, havde han kæmpet med posttraumatisk hovedpine og en lang sygemelding. At have gennemført Nijmegen-marchen var derfor en kæmpe milepæl.

"Jeg har fået en kæmpe oplevelse, en bedre fysik og lært, at man kan mere, end man tror," siger han og tilføjer: "Det gør ikke ondt at smile!"

For veteranen, Finn Nielsen, er Nijmegen-marchen ikke bare en fysisk udfordring – den er en påmindelse om, at man kan overvinde selv de største forhindringer med vilje og vedholdenhed.