Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

16.-19. juli 2024

Tilbage til alle nyheder

Krigen kom tæt på Camp Heumensoord

13-10-2019 00:00:00 - L. Larsen, Presse & Informationssektionen


 

Ingen er jo i tvivl om at Nijmegen og omegn rummer megen krigshistorie. De allieredes faldskærmsoperationer er bekendt for de fleste. De opleves hvis man besøger museet i nordkanten af Groesbeek.

Man møder også mindesmærkerne for disse operationer under marchen. Men andre historiske mindesmærker er måske mindre kendt, som for eksempel mindestenen i villakvarteret nord for lejren.

Kør over Scheidingsweg, ca. 175 meter ad Heyendaalseweg så møder man mindestenen på hjørnet ved Pastoor Wichersstraat. Nem at finde opstillet ved fortovet vendende ud mod vejen.
Her står den 90 cm høje mindesten for den 20 årige pilot, Warrant Officer Ivan William Cain fra Royal Air Force der blev dræbt her 6. oktober 1944

Historien kort fortalt:
Piloten er vej tilbage fra mission i Tyskland, angreb på tyske transportskibe på Rhinen. Hans Hawker Typfoon er ramt af luftværnsild over den tyske by Emmerik. Flyet taber højde og han vælger at nødlande.

Over skovområdet hvor Camp Heumensoord indrettes under marchen kaster han ammunition ud samt affyrer sine sidste to raketter, nær jernbanen der løber nær lejren. Derefter lander han flyet på det dengang åbne område ved Heyendaalseweg.

Nødlandingen ender i et styrt nær en oprettet engelsk lejr. Piloten slynges 30 meter væk fra flyet og er dræbt på stedet. Styrtet sker nær lejren hvor Elisabeth Frederika Ekker er i færd med at vaske for de engelske soldater. Hun bliver dræbt i forbindelse med styrtet, og er også nævnt på mindestenen.

Del siden: