16-11-2021 15:41:00 - Niels H. Frank, FO & Koordinator
Med forventningen (håbet) om at vi drager sydover mod Nijmegen i uge 29 2022, satte DNK atter gang i det årshjul, som danner rammen om kontingentes arbejde.
Materiel, lagerbeholdninger og bestillingslister blev gennemgået. Planer, bestemmelser og drejebøger blev opdateret.
Efter 2 års ufrivillig pause er det opmuntrende at kunne konstatere, at stort set alle medlemmer af staben (Rast, administration, transport/logistik, SAN og ledelse) ikke har mistet gejsten og er klar til at tage endnu en rutineret og erfaren tørn i 2022.