11-03-2022 13:13:00 - Niels H. Frank, FO & Koordinator
Få timer før deadline i dag, fredag den 11. marts 2022, har 452 marchgængere meldt sig til årets Nijmegenmarch.
Da Dansk Nijmegen Kontingents marchleder, chefsergent Finn Højland, i de seneste dage har været i kontakt med adskillige holdførere, ved vi nu, at der er behov for en forlængelse af tidsfristen for tilmelding, så vi kan nå at få de sidste med til årets march.
Derfor har vi besluttet at forlænge tidsfristen for tilmelding med en uge frem til og med fredag den 18. marts 2022.