Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

16.-19. juli 2024

Tilbage til alle nyheder

Stop for enkeltgænger tilmelding

16-01-2015 00:00:00 - Rune Kronenberg

Dansk Nijmegen Kontingent har netop været til møde i Holland med blandt andet KNBLO. I den forbindelse kunne KNBLO orientere om, at de helst ser militære hold fremfor militære enkeltgængere.

Derudover kom det også frem på mødet, at Frankrig som noget nyt, vil blive tildelt 200 militære gænger pladser.  Da deltagerantallet for militære ikke må overskride 5000, betyder det, at Danmark, i bedste fald, får tildelt 479 pladser plus ordonnanser i 2015.

Derudover blev det også fortalt, som tidligere omtalt, at KNBLO helst ser, at de 5000 militære gængere er med på hold, fremfor at være enkeltgængere, og da dette falder fint i tråd med VFK/HJV bestemmelsen for marcher, så vil Dansk Nijmegen Kontingent indledningsvis stoppe for flere tilmeldinger fra enkeltgængere.

Samtidig er det værd at notere, at det går rigtig stærkt med tilmeldinger til Nijmegenmarchen 2015, og det kan derfor forventes, at gængere der tilmelder sig hold, på sigt vil komme på venteliste. I skrivende stund har tilmeldingerne rundet de 400, så hvis man ikke har tilmeldt sig endnu, så er det en god ide; at hurtigst muligt tilmelde sig, så man kan komme med.

Del siden: