Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

16.-19. juli 2024

Tilbage til alle nyheder

Svar på tilbagemeldinger for Nijmegen Marcehn 2024

03-10-2024 00:00:00 - Amanda Müller, Chef for Presse og Informationssektionen

Marchlederen udsendte kort efter årets Nijmegen march, mail med opfordring til, at tilbage melde ris/ros og forslag til forbedring/fastholdelse omkring Nijmegen marchen. Tak til alle jer, der har givet sig tiden til at tilbagemelde, og der har været rigtig mange gode og brugbare svar fra jer.

Dansk Nijmegen Kontingent (DNK) har valgt, at nogle af de emner der har været i tilbagemeldingerne, besvarer vi her på hjemmesiden (Emner i manges interesse) og ligeledes for, at skabe forståelse for, at der er ting som DNK ikke har indflydelse på, men som for eksempel er Koninklijke Wandel Bond Nederland (KWBN), Central Military Support Command (CMSC) eller andre samarbejdspartneres beslutninger og så er der selvfølgelig også ting, som vi i den udstrækning det er muligt, kan/vil forbedre/fastholde.

Strøm i teltene (På ”stuerne”):

Der vil ikke komme strøm i teltene i den nærmeste fremtid. Grunden hertil er, at kablet der er ført ind til Camp Heumensoord, stort set er Maks belastet og der er ikke økonomi til, at udbygge kapaciteten.

DNK medgiver, at kapacitet til opladning af gængernes elektroniske udstyr, har ikke været stor nok og vi vil i 2025 fordoble kapaciteten ved ADMIN. I kan dog også være med til, at afhjælpe problemet en smule, ved at flere af jer medbringer Power Banks, som oplades i dagtimerne og derved frigiver plads til andre i aften/natte timerne.

Goodibags:

Nogle af jer skriver, at man savner goodibags og hvorfor vi ikke udleverede jer, når de civile gængere fik.

Goodiebags er valgt fra af CMSC, idet man har konstateret, at 70 til 80% af alle goodiebags blev smidt direkte ud i skraldespandene.

DNK vil kigge på et forslag til CMSC, hvor goodiebags eventuelt kan afhentes centralt, af den enkelte gænger.

Plads i teltene:

Det er blevet dyrere for CMSC, at leje telte og det er ikke tilladt for CMSC, at lade prisen for deltagelse stige med mere end 3%. Det har i år resulteret i, at telt (senge) kapaciteten kun lige har været nok. Vi har været vant til, at kapaciteten har været +10 %, men det er desværre slut nu. Vi gør hvad vi kan, for at indkvarteringen bliver bedst muligt, men det er en særdeles svær opgave.

Bus transport:

Når DNK bestiller busser til Nijmegen, så bestilles de med trailer. Men vi kunne konstatere, at busselskabet endnu en gang havde ignoreret kundens ønske (Nej, det er ikke JMTO’s skyld). Vi har klaget og håber selvfølgelig, at det bliver i orden næste år. Der er fra nogle et ønske om, at bussen stopper ved grænsen, således man kan handle. DNK kan ikke bestille bustransport med ønske om stop ved grænsen. Afgangen fredag fra Camp Heumensoord er af nogle ønsket tidligere og andre senere. Her er det meget svært for DNK, at stille alle tilfreds. Igen, vi forsøger at gøre vores bedste.  

De bedste hilsener

Finn Krogsris Højland

Chefsergent

Stabschef

Del siden: