24-06-2015 00:00:00 - Thomas Thisted (red: Rune Kronenberg)
I weekenden, blev den 3 og sidste officielle Kontrolmarch gennemført i Slagelse og omegn. Gængerene havde begge dage et rigtigt fint marchvejr der skiftende mellem overskyet og solskin og frem for alt tørvejr.
Kontrolmarchen blev igen i år gennemført i et tæt og godt samarbejde med arrangørerne af ”Slagelse Marchen”, som udover at arrangere selve marchen, også er leverandør af forplejning under selve Kontrolmarchen, hvilket de i år har høstet meget ros for.
I altr var der 171 gængere meldt til denne tredje kontrolmarch, og af disse gennemførte 169. Så det må betegnes som tilfredsstillende.
Lørdag morgen startede i øvrigt med morgensang for arrangøren af Slagelse Marchen, Jørgen Kyhn, der på dagen fyldte 70 år, stort tillykke til Jørgen herfra.
Også i år var deltagerne indkvarteret på Antvorskov Skole, hvor Pia og Svend i Køkkenet både formåede at levere en storslået middag, og også en morgenforplejning der blev rost højlydt af gængerne.
Lørdag havde Kontrolmarchen besøg af Kontingentchef OB Mogens Bech, som lagde vejen forbi og hilste på Gængerne ude på ruten. Søndag var der besøg af henholdsvis Marchleder MJ Benny Stansdal og Sagsbehandler SSG Paul Erik Illum fra Totalforsvarsregion Sjælland, som ligeledes hilste på Gængerne og kom med opmuntrende ord.
Slutteligt vil jeg gerne rose deltagerne for det høje humør ude på ruterne, og ikke mindst for at aflevere Skolens lokaler i rigtig fin stand efter brug.
Der er også stor ros og tak for hjælpen til de 3 hjælpere, der stod for kontrol og registrering af gængerene under Kontrolmarchen.
Tak for en god weekend og på gensyn i Nijmegen og 2016
Regional Koordinator for Nijmegen Marchen
Totalforsvars Region Sjælland
Thomas Thisted