Nijmegen marchen tiltrækker hvert år mange soldater fra Danmark, som gladelig rejser til Holland for at gå de 4 X 40 km. Det er både fastansatte og folk fra det frivillige Hjemmeværn, som tager udfordringen op. For at komme med til Nijmegen, skal de bestå en kontrolmarch her i Danmark, som består af 2 x 40 km.

Den 15 – 17 maj 2015 blev Grænsemarchen afholdt, som er en af de kontrolmarcher, man kan vælge at gå for at blive klar til selve Nijmegen.  

En af deltagerne fra Hjemmeværnet, som er med for andet år i træk er Tina Søgård Jensen. Hun har set frem til denne weekend i lang tid, for her får hun mulighed for mødes og gå med de fleste fra Team Skive Garnison, som er det hold, hun går sammen med.

Grænsemarchen starter tidligt lørdag morgen med afgang fra Kruså skole kl. 06.00, men for Tina og de mange andre deltagere starter dagen allerede kl. 04.30.

De 40 km kræver nemlig en god forberedelse, idet fødderne skal tapes ind for at undgå vabler, rygsækken skal fyldes med de obligatoriske 10 kilo plus andre fornødenheder såsom rene sokker, regntøj og sukkerholdige drops.

Førstedagen til en kontrolmarch er sjældent så slem som andendagen. Her har man nemlig friske ben og fødder, humøret er højt og vejret strålende. Holdet som Tina går på viser fra start god moral og godt sammenhold, mens de pænt venter på hinanden, da nogle lige skal have gået benene i gang.

Selvom vejret starter udmærket og ikke mindst tørt, så varer det ikke hele dagen. Så når gængerne trætte og udmattede når i mål, er det med våde og ømme fødder. Nogle har også erhvervet sig nogle store vabler i løbet af de 40 kilometer, og det er vigtigt, at de straks bliver taget under kærlig behandling.

Men traditionerne skal der være tid til, så lørdag aften er der stor opbakning til det stemningsfyldte grillarrangement, hvor de trætte soldater kan hygge sig og restituere efter de hårde strabadser, mens der forberedes til endnu en god og lang gåtur om søndagen.

Søndag starter præcis ligesom lørdag. Gængerne stavrer ud af den varme seng før hanen galer, for at komme i gang med forberedelserne. Og på andendagen er ben og fødder dog en hel anden sag, for benene er knap så friske, og fødderne skal nærmest overtales til at komme i støvlerne.

Men alligevel bliver det gode humør fundet frem sammen med de øvrige gængere, og i fællesskab tager man hul på en ny dag på de sønderjydske veje.

På den 40 km lange rute er der fire rastepladser, her kan gængerne få lappet eventuelle vabler, og få hvilet de trætte ben.

Men selv 10 km kan på dag nummer to virke hårde, så da gængerne fra Team Skive Garnison kl. 09.30 om morgenen kommer forbi et ishus, er alle parate til en pause og en is.

”Nogle vil nok undre sig over, at der kl 9:30 en søndag formiddag sidder 20-30 soldater foran et ishus, og lapper is i sig med største velbehag, men det var godt vejr, og vi havde trods alt været oppe i godt 5 timer på daværende tidspunkt” fortæller Tina Søgård Jensen, der her også måtte sande, at hun ikke ville gennemføre kontrolmarchen uden en vabel som souvenirer, hun fortsætter ”jeg mistænker til stadighed, at min sok lavede komplot imod mig”.

Men hverken regn eller vabler kan stoppe de mange fokuserede gængere, der allerede under kontrolmarchen skuer frem mod de 160 kilometer på de hollandske veje. Og som man nærmer sig mål og gennemførelse af grænsemarchen stilner regnen dog også af og samlet gør holdet klar til at krydse målstregen.

I fællesskab mindes de lige aftalen, som de indgik

- Vi starter hurtigt, sætter farten op undervejs og slutter af med en spurt!

Og for at sikre, at afslutningen blev en rigtig god oplevelse, så sørgede Team Skive Garnison selv for en opløftende baggrundsmusik; idet de sidste 100 meters spurt blev tilbagelagt til tonerne af ”When the Danes go marching in”. En sikker vinder og humørspreder blandt de mange trætte gængere.

Så 2 dage, 80 km og 7 vabler senere var kontrolmarchen ved grænsen overstået for Tina - hele holdet kom med igennem og alle gængere kan formentlig nikke genkendende til, at det har været en hård tur (for nogle mere end andre). Men samtidig har det også været en god tur, hvor man virkelig kunne mærke, hvad det vil sige at have et hold, som står bag en og løfter en, når man mest af alt har lyst til at lægge sig i rendestenen og give op!

Nu er Nijmegen næste stop for Tina og de mange andre gængere som gennemførte Grænsemarchen.